Back to All Events

Meditationsretreat i Prana


I hundredevis af år var yoga udelukkende en kontemplativ praksis, og først langt senere blev den den fysiske praksis, vi kender i dag.

Første weekend i august - d. 2/8-3/8 - ærer vi yogaens oprindelse og indskriver os i den længe række af praktiserende, der har brugt yogaen til at undersøge sindets veje og vildveje.

På weekenden supplerer vi guidede meditationer og meditationer i stilhed med mild og nærende yoga - den perfekte måde at komme i gang med hverdagen igen, som sommeren går på hæld, med god tid til at lande i de indsigter, som du finder i en meditationspraksis

Vi kommer både forbi yogafilosofien og mahayana buddhismen - bl.a. teksten Hjerte Sutraen - og undersøger, hvad der sker, når vi giver os tid til i fællesskab at træde ind i stilheden.

Henimod slutningen af weekenden sætter vi også tid af til at kigge på, hvordan og i hvilke kontekster vi kan dele meditation med andre.

Praktisk:

Weekenden er åben for alle med tilknytning til Prana - enten dig som har din regelmæssige praksis hos os, eller dig som har taget din yogalæreruddannelse hos os.

Lørdag d. 2/8 kl. 08.00-16.00

Søndag d. 3/8 kl. 08.00-16.00

Pris for weekenden: 2000,-

Send din tilmelding til pranayogashala@gmail.com

Underviser: Ann-Charlotte Monrad, yogalærer siden 1999 og forfatter til Yoga – eller kunsten at vedligeholde sin mentale sundhed (Borgen 2002), Hvor der er stille - en moderne guide til Patanjalis Yoga Sutras (Snepryd 2016) og Vejen hjem - yoga for livet (Snepryd 2021).

Earlier Event: June 21
Sommersolhvervsflow
Later Event: August 4
Sommeryoga med AC i uge 32