Jeg har tilbragt mere tid sammen med de døde end stort set alle, jeg kender. (…) Og det jeg kan sige, på denne dag, hvor den keltiske tradition Samhain fejres som kristen Halloween (eller Allehelgensaften på dansk), og hvor grænsen mellem de levende og de døde siges at være allermest porøs er, at døden ikke som sådan skræmmer mig.
Det der skræmmer mig er at vi i snart fem år har levet med en ikke sjældent nærmest invaliderende grundangst, der har forringet og formindsket vores evne til fuldt og helt at favne livet.
Når man insisterer på at være yogalærer, ikke yogasalgsassistent, må man med jævne mellemrum spørge sig selv, om man stadig har en plads i yogaverdenen, eller om det, man tilbyder, simpelthen er forældet. Om man burde dreje nøglen om og overlade besværet til dem, der er meget bedre end man selv er det til at gøre yogaen til forretning og eleven til kunde. For uden elever er der vel slet ikke brug for en lærer. Og da især ikke en gammeldags en af slagsen, der insisterer på, at hun ikke primært er en serviceudbyder på lige fod med negleteknikeren og Wolt-buddet. Og at det, hun underviser, ikke centrerer sig om forbrug, optimering og kortvarige glimt af velvære. Selvom det er forbrug, optimering og kortvarige glimt af velvære alle tror, de vil have.
The Embrace of Earth
Excerpt from AC’s work-in-progress book “Sacred imperfection - living, breathing yoga”
How do we face the obstacles that are bound to block our passage from time to time as we travel on the road of life? In one of the most beautiful verses of the Yoga Sutras, Patanjali describes how meeting pleasant things and people with friendliness, meeting unhappy, sorrowful circumstances with compassion, meeting truly good things with delight and really bad ones with equanimity will make the consciousness settle (1.33).
I think it’s safe to say that for most people dedicated to the practice of yoga, compassion is regarded as something that carries as much capital (in this case spiritual) as driving the newest Audi does if you’re a banker or reading Proust on your vacation if you’re an academic. And in a world where compassion is sorely needed to replace the walls that we literally and figuratively build to close ourselves off from those who suffer, this is a good thing.